Samsø Retreat 2024

“Sommersind” – Et midsommer retreat til dig

Fra onsdag d. 5. Juni- Lørdag d. 8. juni 2024

Helle Luttermann fra Yogasymbiose /Christina Høien fra Yogahøien.

Vi har igen i år lejet os ind på den smukke gård Ørnslund ved Brattingsborg slot på den sydlige del af Samsø. Med en kort køretur fra færgen og en skøn beliggenhed med skov og strand i nærheden, har du det bedste udgangspunkt for at trække dig tilbage fra hverdagen en stund og læne dig ind i en lille skøn tidslomme med genopbyggende yoga, fantastisk logi og forplejning med vegetarisk mad.

Både vores elever og os selv, har kun rosende ord for opholdet hos Anette. Derfor vender vi også tilbage igen og igen.

Vores intention med dette Retreat er, at skabe et rum til dig, så du kan finde ind i DIT.
Du får her en mulighed for 4 samlede dage til DIG med fredfyldt dyb yogapraksis på skønne Samsø Retreat. Dag for dag – dykker du dybere ned i en praksis med en blanding af Yin yoga, Hatha og Restorativ yoga.

Et program, der byder på skønne nærende yogatimer – med tid til, at du kan finde dit eget stille rum og nyde den smukke natur på Samsø.

Glæd dig til en yogapraksis guidet af to yogalærere i skønne lokaler fyldt med godt yogaudstyr. Logi og fuld forplejning alle dage. Sengelinned og håndklæder. Til stedet hører en lounge, stor skøn have og terrasse, og værter som gør sig umage for at forkæle dig.
Maden er vegetarisk og økologisk, med mulighed for glutenfrit.
Der vil blive serveret morgenmad, frokost og aftensmad alle dage. Snacks i løbet af dagen i form af kaffe/the, frugt m.

Transport til/fra øen står du selv for. Samkørsel eller afhentning ved færgen af Samsø Retreat kan aftales.
Du kan bestille cykelleje hjemmefra, cyklen kan enten stå klar ved færgen eller ved Samsø Retreat.
HUSK at booke færge i god tid – måske vil du vil tilbringe tirsdagen på Samsø.

Ved tilmelding til vores Retreat send en mail til; helle@yogasymbiose.dk, så vil Helle sende dig en bekræftelse med information. Tjek også den skønne beliggenhed og Samsø Retreat faciliteter på www.samsoeretreat.dk

Program.

  • Onsdag, ankomst fra kl 14.
  • 16-18 Eftermiddags Yoga til at lande på.
  • 18.30 Middag 
  • 20.30-21.30 Gåtur eller anden aften venlig praksis 
  • Godnat-te og ro på
  • Torsdag og Fredag 
  • 7.30 The og lidt frugt
  • 8 – 9.15 Morgen Yoga                           
  • 9.30 Morgenmad  
  • Egen-tid – med Frokost-madpakker
  • 16-18 YOGAPRAKSIS
  • 18.30 Middag 
  • 20.30 – 21.45 Aften Venlig yogapraksis 
  • Godnat-te og ro på!
  • Lørdag 
  • 7.30 The og lidt frugt 
  • 8 – 9.45 Yogapraxis
  • 10 – 11.30 Brunch og hyggelig afslutning 
  • Der kan forekomme ændringer i programmet og der tages forbehold for fejl. 
  • Det er helt valgfrit hvor meget af undervisningen, du deltager i, men giv gerne besked – hvis du skulle blive væk!

Kr. 6200 for delt dobbeltværelse. Hyggelige 2-sengs rum med enkeltstående gode senge.

Kr. 7700 for enkeltværelse. Et begrænset antal som tildeles ved tilmelding og betaling efter først til mølle princip.